Priskort › Artikler
Hvorfor elpriserne er forskellige fra land til land på samme elbørs
På vores kort har nabolande ofte helt forskellige farver: Finland grønt, Estland rødt; Nordsverige næsten gratis, Sydsverige dyrt. Auktionen er én og den samme – forskellene skabes af ledningerne.
Én auktion, mange priser
Europas day-ahead-marked er inddelt i prisområder (budområder). Som regel er et område et land, men Sverige er delt i fire (SE1–SE4), Norge i fem (NO1–NO5), Danmark i to (DK1, DK2), mens Tyskland og Luxembourg udgør ét fælles område. Algoritmen beregner en særskilt pris for hvert område og tager højde for, hvor meget strøm der kan flyttes mellem dem.
Hvornår priserne er ens, og hvornår de ikke er
Er der ledig kapacitet nok på forbindelserne mellem to områder, flyder strømmen fra det billigere område til det dyrere, indtil priserne udlignes – områderne er ”koblede”. Er forbindelsen fuld, kan der ikke flyttes mere, og hver side beholder sin egen pris. Det er præcis det, flowpilene viser: pilen peger fra den billigere side mod den dyrere, tallet er megawatt.
Det er derfor, finske og estiske priser ofte er identiske om morgenen, mens Estland, Letland og Litauen om aftenen, når Estlink-kablerne (ca. 1.000 MW i alt) er belastet til grænsen, betaler betydeligt mere end Finland.
Hvorfor Norge og Nordsverige er billige
Næsten al strøm i Norge kommer fra vandkraftværker med magasiner; Nordsverige kører på vandkraft og vind. De producerer mere, end de bruger, men ledningerne sydpå er ikke ubegrænsede. Resultatet er, at SE1 og SE2 ofte ligger på et par cent, mens SE4 (Malmö) nærmer sig tysk niveau, fordi det har kabler til Tyskland, Polen og Litauen og ”indånder” den kontinentale pris.
Hvorfor Baltikum er dyrere
Baltikum har ikke nok egen billig produktion om aftenen og i vindstille vejr, og importvejene er begrænsede: Estlink fra Finland, NordBalt fra Sverige, LitPol fra Polen. Når de er fulde, sætter lokale gaskraftværker prisen. Den gode nyhed: ny sol- og vindkapacitet, batterier og synkroniseringen med det kontinentaleuropæiske net, som blev afsluttet i februar 2025, ændrer gradvist billedet.
Tyskland: fra negative priser til aftenspidsen
Tyskland har enorm sol- og vindkapacitet. Midt på en solrig dag overstiger udbuddet efterspørgslen, og prisen falder til nul eller derunder; om aftenen, når solen går ned, skal gaskraftværker kobles ind, og prisen springer i vejret. Derfor er døgnkurven for Tyskland (og for Nederlandene, Belgien og Østrig, som er koblet til det) U-formet, mens Norges er næsten flad.
Sådan læser du flowet på kortet
- Pil – strøm flyder fra ét område til et andet; tallet er megawatt lige nu.
- Et lands vindue viser alle dets forbindelser og den samlede import eller eksport.
- Går en pil fra et dyrere område til et billigere, er det ikke en fejl – flowet bestemmes af tilstanden i hele nettet, ikke kun af priserne hos to naboer.
Hvad der ændrer dette
Planlagte nye forbindelser (f.eks. et tredje kabel mellem Estland og Finland, Estlink 3, og Harmony Link mellem Litauen og Polen), batterier, der flytter middagssolen til aftenen, fleksibelt forbrug og ny havvind. Hver af dem indsnævrer prisforskellene. Så længe de findes, kan de i det mindste udnyttes – se sådan udnytter du de billigste timer.